Jeg fortsatte min strømpestime, med et par stribede i to lyserøde farver. Og de blev straks taget i brug.
Der er stadig meget tilbage af den lyserøde, mens den gammelrosa, næsten blev brugt op. Så mon ikke den lyserøde har været et 100 gr. nøgle. Det vides ikke med sikkerhed, da det lå i kassen uden banderole.
Jeg havde dem på i flere dage, og bagefter opdagede jeg at der allerede var et hul i en af de lyserøde striber under foden. Så nu må jeg have stoppenålen frem.
Jeg havde sådan set ventet det, da det ind imellem virkede som om at garnet var splittet op, forstået på den måde at enkelte af trådene var knækket.
Men de er dejlige at have på, da det lyse garn indeholder noget merino så de er super bløde. De skal nok blive slidt op, for lige så snart hullet er stoppet, så er de på vej på fødderne igen.
Hjemme hos mig bliver sokkerne også godt brugt - og slidt. Men jeg stopper ikke flere sokker. Heldigvis kan manden så gøre det selv. Han er godt opdraget af min svigermor :)
SvarSletHar du erfaring med, om der findes ekstra holdbart strømpegarn?
Hvis det ikke var fordi, at de kun har været færdige i en uge, så havde jeg nok heller ikke valgt at stoppe dem. Har lige fået et par sokker med hjem fra min datter som hun fik i starten af januar, der er hælene allerede væk, så de får lige en ny fod.
SletDa jeg strikkede strømper i mine unge dage svor jeg til Froehlich Blauband. Men det tror jeg ikke man kan få mere.