søndag den 23. december 2012

Der har været nok at se til

Siden jeg skrev sidst er meget sket.

Først det sørgelige
Min mormor opgav livet og smerterne og holdt op med at spise og drikke.
Og i onsdags stoppede hendes hjerte. Hun blev begravet i går (ret heldig dag, når man tager vejret i dag i betragtning og tænker på at familien er placeret i både Jylland og i Københavns området).

og så det glædelige
Mandag kom Sofie hjem fra Ringkøbing og onsdag kom Amalie hjem fra Bornholm, så er 3 måneders højskoleophold til ende for dem begge. Det er dejligt at have dem hjemme igen.

Kagedåserne er blevet fyldt, julegaver er blevet købt og lavet færdig. Så nu er vi klar til jul ;-)

Da december måned har været meget intens, har jeg valgt for os at vi holder jul, bare os 4. Det bliver noget helt nyt for os. Oprindeligt skulle vi have været til Jylland hos min bror og været 12 personer.
Men jeg har brug for ro om mig nu, det kan jeg mærke og det handler jeg så ud efter .


mandag den 10. december 2012

Udkants Danmark tur - retur

Ja nu har vi holdt weekend helt derude hvor kragerne vender igen. Denne gang drog vi mod vest.
Sofie har nu boet på Vestjyllands Højskole ved Ringkøbing i 3 måneder. Nu var det så hendes tur til at få besøg af forældrene.
Vi tog toget derover i fredags, Ringsted -Esbjerg og Esbjerg - Ringkøbing en tur på ca. 4 timer og det helt uden ventetider nogen steder.  Dejligt.
Men så var det, det gik op for os at vi var kommet til Udkants Danmark. Vi skulle bruge en taxa, toget ankom 14 08, et opkald til taxa i Ringkøbing og vi fik at vide at der var ingen ledige biler før efter kl. 16.  Åh nej, der var 55 min til bussen kørte derud af, med en gåtur på 1 km i den anden ende.
Altså fat i tlf igen og hallo "Sofie hvad vej går vi fra stationen ?"  jo i går til venstre op til lyskrydset og så til venstre, og så går i til i når rundkørslen, her går i lige ud og lidt efter kommer der en vej til højre hvor der er et skilt mod højskolen og så følger i bare den vej til den slutter.
Javel ja, vi hankede op i taskerne og så var det bare derud af, hold k... det var koldt.  Der kørte mange biler forbi os ud af vejen, men ingen spurgte om vi havde brug for et lift derud af.  Omkring en time senere var vi fremme og var det dejligt at se hende, stå der og tage imod os forfrosne forældre.

 Sofie og det runde hus, hvor der om lørdagen var maleri-udstilling, digt-oplæsning og elektronista "musik"

  Ikke blot udkants- men også vindmølle Danmark

Højskolens vindmølle

Og lige hernede bagved træerne kører toget mellem Skjern og Ringkøbing, hvad med et trinbræt ? Det burde Arriva da kunne sørge for ;-)
Da vi skulle hjem i går, måtte vi også tage benene på nakken, vi havde hverken bus eller togplan så vi kastede os bare derud af. Denne gang nåede vi dog ikke mange hundrede meter ud af vejen, før en bil stoppede og spurgte om vi ville have et lift ind til Ringkøbing. Chaufføren kom fra Rumænien og var heroppe for at arbejde hos en kvæg bonde, han havde været her i 8 måneder og skulle være her et år mere før han skulle hjem og gøre sin uddannelse færdig, så han kunne arbejde hos sin onkel, der havde en stor gård med kvæg.
Han kørte os til stationen helt kvit og frit, tak for hjælpen til ham ;)  Vi nåede ikke bussen til Herning, da vi først skulle hen på selve stationen for at trække billet, så vi måtte vente 40 minutter på toget til Esbjerg. Men tænk hvis han ikke havde givet os et lift så havde vi heller ikke nået det og det kører kun hver anden time om søndagen. Puh ha. I Esbjerg var der så osse 40 min. ventetid før ic-toget kørte til Sjælland. Så det tog os 5 timer at nå tilbage til Ringsted i går.
Nu har jeg så givet begge mine piger besked på at udkants Danmark må de altså meget gerne holde sig fra for fremtiden.

Det er ikke nemt når man er forvent med halvtimes togdrift, alle ugens dage her midt på Sjælland ;-)

torsdag den 6. december 2012

Jeg er ved at være fremme ved den 7. december

Kalenderlyset er med nu, vi er klar til den 7. december ;) Julekassen står stadig midt på gulvet, med alle sine sager i.
Lidt er kommet frem, bl.a. vores 2 trip-trap nisser, de uundgåelige med navnene Trine og Thomas står  nu i vindueskarmen. Hvorfor skal de have så blå øjne ? ja jeg spørger bare.


Men så er jeg da til gengæld med på guffe fronten.  I dag gik jeg helt amok med smør, mel, sukker og krydderier.
Der er lavet en lille portion (100 gr.) brændte mandler, det er en mærkelig proces, først i en masse vand og sukker, så bliver det til noget , der ligner mandler i sand, for så at ende op med den dejligste sprøde skal på mandlerne.


I morges lagde jeg ud med at bakse en brunkagedej sammen, meget nemt, da der hverken skal sukat eller mandler i, for at alle i huset kan spise dem.
Så måtte jeg vente på at Netto åbnede kl. 8, for havde selvfølgelig glemt at købe æg i går. Og det skal jo faktisk i de fleste småkage deje. Om ikke andet så skal de smøres med æg ;-)

                       Oldemors makronkager                                    Finskbrød  med kandissukker
                       Jødekager                                                                       Brunkager

Der er stadig 2 ruller brunkagedej i køleskabet, som kan bages i næste uge. Hvor planen osse er at der skal laves Pebermynte-pastiller, det bliver simpelthen krævet af flere.

Men nisserne de må altså blive i kassen og poserne lidt endnu, der er jo også 14 dage til at nå det endnu.

tirsdag den 4. december 2012

Jeg er bagud

Kalenderlyset er nået så langt


Og nogenlunde dertil er jeg osse nået, med julepyntningen  her i huset, der er så meget andet, der presser sig på.
Jeg havde så mange planer om ting, der skulle laves medens pigerne var på Højskole, og nu kommer de hjem om 14 dage, ups.  Har måske nået halvdelen af de planlagte ting, så enten har jeg nu meget travlt eller osse må det bare være sådan det er. Kan vel også lave en masse selv om de er hjemme igen.
Selv om der, indrømmet, nok går noget mere hygge i den til den tid ;-)

Nå men kassen med julepynt står og fylder midt på gulvet her i stuen, så mon ikke jeg bare skulle komme igang.
God tirsdag derude i det sne dækkede land

mandag den 3. december 2012

Pynt til hoveddøren

Endelig fik jeg konstrueret lidt dørpynt,  efter inspiration fra en adventskrans i Femina nr. 47 ;-)
Så mangler jeg bare en adventskrans, hmm


Men endnu engang må jeg konstatere, ligesom Anne har gjort idag, at den limpistol er et stykke farligt legetøj. Fik lige sat min arm lige ind på den, av av, resultat et fint rundt hul i min hud, for pokker det svier.

Lidt oprydning i krea-opgaverne

Der er levet ryddet ud i hængepartierne, resultat et stk. vindue har fået nye gardiner


 En pude med 90'er stof er blevet i klædt et mere nutidigt look (den stribede)


Lapper er blevet strikket til facebook-gruppen : "varme 15x15",  der samler tæpper til hjemløse.
Her er jeg stadig i gang, da jeg stadig har akrylgarn liggende. (det er ikke et krav, men firkanterne skal helst være i samme materiale, så de kan vaskes). Håber jeg har til 5 firkanter mere, så har jeg lavet 5 rækker.
Et tæppe skal være på 11 x 7 kvadrater af 15 cm.
Men kravet er ikke at man laver et helt tæppe, men man sender dem man får lavet til en person, der står får sammensyning og levering, til de 2 organisationer, der gerne vil modtage i år. "Projekt udenfor"  aftager 20 tæpper og hvad der nåes udover dem, modtages af "Omsorg for hjemløse". Gruppen blev oprettet den 23. oktober og der er på nuværende tidspunkt 563 medlemmer.


Nu bliver symaskinen sat væk for i år, så resten af måneden handler det udelukkende om strik. (tror jeg nok)

Sjælden gæst

I går havde vi en sjælden gæst på foderbrættet, vi er vant til spurve, musvitter og blåmejser, men ham her har vi aldrig før haft på visit


Heldigvis havde jeg styr på hvor kameraet lå, så vi fik lige snuppet et par billeder, hvordan får man ellers andre til at tro på det. ;-)
Billedet er taget ud gennem vinduet, derfor er det sløret, men ingen kan vist være i tvivl om at vi her ser en Flagspætte.