Fredags udflugt til Det Ny Teater

I fredags drog vi til København, vi er Sofie og mig, vi havde billetter til Skønheden og Udyret. Men først skulle vi jo have noget at spise, så vi gik en tur op og ned af Vesterbrogade, for der er jo rigtig mange muligheder og hvad havde vi egentlig lyst til. Der var meget, der skulle tages hensyn til der, men vi endte med at gå ind på Floras Café og det fortrød vi bestemt ikke, maden stod foran os et kvarter efter at vi havde bestilt og der var rigeligt og det smagte skønt.
Bagefter gik vi en lille tur ned om søen ved Planetariet, inden vi gik hen til teateret.
Her fandt vi vores pladser på 1. række på balkonen, næsten midt for, nøj hvor vi sad godt, heldigvis er vi forholdsvis små, for meget benplads var der bestemt ikke.
Preben Kristensen var en fantastisk Lumiere,  som var meget fransk. Han var den eneste jeg kendte af de optrædende, men det var en fantastisk oplevelse.

 billede lånt fra Det Ny Teaters hjemmeside
På billedet er det godt nok Maria Lucia som Belle, men i fredags var det Frederikke Vedel, der havde rollen.

billede lånt fra Det Ny Teaters hjemmeside

Søndag med frisk luft og lyserød aften himmel

I dag har vi været ude at gå en dejlig lang tur Sofie og jeg, ikke noget med åen denne gang næ vi ville i skoven, men det er i den helt anden ende af byen, så vi kom op på en tur på næsten 10 km. Det var dejligt men som de tosser vi er var vi endnu engang kommet afsted uden hverken vådt eller tørt, så endnu engang måtte vi rundt om McD og blive tanket op. Det er altså et skråplan.

Kameraet var heller ikke med på turen, men så blev der plads til en masse kastanier i lommerne. Vi elsker kastanier, min morfar havde altid kastanier i lommen som han gik og nulrede, det gav ro og han sagde at det var godt for hans gigt. Men om det er sandt vides ikke. Men det er dejlig beroligende at have en kastanie i hånden.

Jeg ved ikke om i lagde mærke til solnedgangen her til aften, men den var bare smuk. Og her var jeg så i nærheden af kameraet

Og ja jeg har Fakta som nabo ;-)

Lidt mormoragtig har man vel lov at være

Forrige weekend var jeg også til Tupperware party og Sofie var med. Det er jo ellers sådan noget mormor noget i vores univers. Jeg har altid syntes at det var sjovt at nogen ville bruge så mange penge på noget plastik.
Men jeg skal da lige love for, at jeg fik taget revanche denne gang. Jeg havde jo efterladt noget af det gamle i nr. 16, da jeg flyttede derfra for et år siden. Siden har vi klaret os med billige bøtter fra IKEA og tomme isbøtter, når vi havde rester der skulle fryses ned.
Sofie faldt for et lagkagefad, hvor låget kan gøres højere, så man kan lave og transportere en dejlig stor lagkage.

Vandflasker, madkasse og grøntsags kasser til køleskabet, ja nu har vi vist ingen undskyldning for ikke at have orden i skabene.
Frostboksene er i blødere plast end de øvrige så måske vi undgår revnede låg, når de tages af direkte fra frost. Eller er det det man ikke må ? jeg husker det ikke, så det må komme an på en prøve.

Blogger-møde forrige weekend

Forrige søndag var jeg sammen med nogen skønne kvinder til strikke/snakke komsammen hos Lykke. Endnu engang var der gjort en masse ud af det, jeg undrer mig over hvor fra energien kommer, måske jeg en dag kan lurer hende af.

Der var dækket flot op og der blev serveret kyllinge/karry-suppe og uhm den var god. Da vi havde spist blev strikketøjet hivet frem og snakken fik frit løb om strikdesignere, garn og hvad der ellers lige lå os på sinde, når nu vi havde bloggeriet og håndarbejdet til fælles.
Der havde været gang i taster og telefon for at finde sponsorer til gaver, som vi trak numre til som lå på bordet (de små glassten) og så var det jo spændende hvad man fik.
Jeg fik en roman, en strikkebog "Nordiske masker 2" og to nøgler Kauni. De to strikke hæfter lå i en pose som vi alle fik. I Kauni hæftet er der et sjal som jeg kraftigt overvejer at lave.

ca. 250 gr garn i et meget fint forløb, ligger nu og venter på en god ide.
Tak for en hyggelig eftermiddag, som gik meget hurtigt. Vi var meget overraskede over at se hvad klokken var da vi brød op. Tiden var ilet uden at vi havde opdaget det.

Job og uddannelses-situationen her i nr. 8

I starten af juli måned var jeg til jobsamtale til en elevplads, men derefter var det ferietid, så jeg måtte væbne mig med tålmodighed i en måneds-tid. Der gik dog halvanden måned før jeg havde dem i telefonen, med meldingen om at de gerne ville have mig som elev. 

I mellem tiden var jeg startet på 1. hovedforløb på uddannelsen i starten af august, de ville dog gerne have at jeg havde begge mine praktik-perioder hos dem. Det var helt fint med mig, da jeg ikke syntes at jeg havde fået noget ud af min skolepraktik.

Men så var det så bare at det skulle godkendes at jeg forlængede mit uddannelsesforløb med 20 uger (de uger, som 1. hovedforløb varer), heldigvis blev det godkendt af det regionale uddannelses-udvalg.

Så her 1. september startede jeg som elev i Anlægs-afdelingen hos Køge Kommune og det er bare så dejligt. Nu foretager jeg mig endelig noget, jeg virkelig får noget ud af og som gør gavn.

Det er på alle områder så meget bedre end skolepraktikken, hvor jeg bare følte at det var tidsfordriv eller ren og skær opbevaring.

Sofie er startet op på Pædagog-studiet, men det har ikke været helt ligetil. Hun har været i gang med uddannelsen tidligere, men måtte stoppe for 3 år siden, da hun gik ned med en stress-relateret depression. Hun fik så dengang endelig taget en ordblinde-test, der viste at hun havde seriøs brug for hjælpemidler hvis hun skulle være i stand til at læse og forstå studiets lærebøger.

Det sidste år har hun så arbejdet i en vuggestue og følte sig nu klar til at starte helt forfra igen.

Men så kom beskeden, "du har fået obligatorisk merit, for det hele. Så du skal starte på 3. praktik-periode med det samme". Det betyder at hun kun skal i den sidste praktik, der skal munde ud i at hun skal aflevere sin bachelor derefter. 

Bang sagde det så, hun røg ned igen, men vi fik lige hevet hende hurtigt op igen. Nu er der sendt klage afsted, med dokumentation på ordblindhed og behov for hjælpemidler. Og en klar forklaring på hvorfor hun stoppede dengang og hvorfor der er gået så lang tid før hun går i gang igen.

Alt det her bare fordi regeringen har lavet nye regler for optag på videreuddannelserne, ingen må gentage forløb, som de har bestået. Uden hensyn til de enkelte personer, der kommer i klemme.

Vi har haft kontakt til BUPL, der kalder det tvangs merit.

Jeg håber optagelses udvalget på skolen giver hende en ny chance, for hun er bare god til at se hvad de små børn har behov for og være tilstede blandt dem.

Vi er enige om at hun tager ind og følger undervisningen på 1. semester, til vi har en afgørelse. Hendes lærer og hold kammerater støtter hende også og håber at hun får lov at blive der. 

Vi har begge behov for at der sker noget positivt i vores liv nu. Mit liv er godt på vej, så nu krydser vi fingre for at Sofie får sit ønske om at starte forfra på uddannelsen også går i opfyldelse. Så vi alle kan trække vejret frit igen.

Lidt syltning bliver det da til

Jeg får ind imellem små leverancer fra min gamle have, og af det kg ferskner jeg har fået er, der blevet 8 glas marmelade.
Den smager rigtig godt med citronsaft og vanillie i, jeg er dog lidt spændt på den sidste portion, jeg lavede, da der vist kom lige lidt rigeligt citron i, så tror den er til den sure side.

Men kønt er det at se på, som glassene står der i mit lille kolonialskab, som er en naturlig del af det oprindelige køkken fra 1958, da ejendommen blev bygget.

Hæklerier fra venindens efterladte ufoer

Så blev jeg færdige med de sidste UFO projekter fra min veninde, nu skal jeg bare have det hele afleveret til hendes datter

Så her er der en elefant med knude på snablen og et par dejlige chokolade cupcakes, de sidste voldte mig nogen problemer, da formen skulle hækles vandret gennem flere af maskerne fra foregående række. Men ved lidt hjælp fra min lokale garnsælger, fandt jeg ud af det. Så det var en udfordring at få lavet disse hæklerier.