Hyggedag i Zoo

I fredags tog Sofie og jeg i zoologisk have, både for at se på dyrene og for at have en mor/datter hyggedag.
Der var ikke megen gang i dyrene, det var jo endnu en varm dag i Danmark.
Så da vi havde set bjørne, tottede Moskusokser og spist dejlig sorbet-is fra Summerbird , (Uhm som det smagte af friske og ægte råvarer, hhv. hindbær og passions.) gik vi til Tropehuset og tænk sig, der var køligere her end udenfor 😅

Naturens farver er fantastiske, se lige den her grønne

og den her blå

Der var travlt hos chimpanserne, da den store unge kom med frisk halm til den lille som blev holdt i det ene ben af moderen, så den ikke faldt ned. Men det nyeste skud på stammen,var ikke fremme.

Ude i varmen igen, skulle vi lige se til mit yndlings dyr, den røde panda, og sørme om den ikke var fremme, den havde lagt lige så lang den var og slappede totalt af.

I forrige uge havde en af girafferne født lige der midt på savannen, og hvor er den lille sådan en et uge gammel giraf.
Her står den sammen med sin mor

Og her er den sammen med en gazelle, bare sådan lige for at sætte størrelsen i perspektiv.

Der var 4 unger hos mangusterne, det er første gang jeg ser unger der og hold da op de er kære og man kunne lige have haft en i lommen 😉

De er mørkere end de voksne, men man kan sagtens se striberne.

Der er i øjeblikket også sandskulptur festival i zoo, men den får sit eget indlæg.

Et varmt sæt til vinterbrug

På denne juli måneds sidste dag og igen en af årets varmeste, vil jeg lige vise hvad der også er kommet af pindende i denne måned. Jeg har nemlig strikket vintervarme til Njord, en hue og et halstørklæde. Ingen vanter, han er varm i sig selv og slægter han sin mor på, er vanter bare noget, man har med hen til institutionen for at stille pædagogerne tilfredse.

Huen fandt jeg på Pinterest og er fra Ravelry, opskriften hedder Double rib toddler hat og er af Torunn Espe. Jeg har strikket i Lanett baby uld.

Halstørklædet er den klassiske fisk,i en str. 1½ år.

Det er blevet et helt fint lille sæt, som jeg overvejer skal suppleres med en Pixie-hue, så kan de selv finde ud af hvilken, der fungerer bedst.

Måske kommer der osse et par vanter til, hvis det lykkes for mig at finde et par i str. 1½ med tommelfinger.

Altanen her og nu,

Krukken med morgenfruer og tallerkensmækker, hænger temmelig meget, men det er ikke kun pga. varmen, blomsterne er også blevet angrebet af bladlus.

 Men det er stadig pænt lige udenfor døren, derude på altanen.

Krukken med tagetes og tallerkensmækker, den er faktisk gået i frø, det betyder at det der tidligere var grønt er blevet gulligt.

Den er stadig køn, men nu på en helt anden måde.

Grønkålen vokser godt nok, og der skal nok blive til lidt råkost

Tomatplanterne ser sølle ud, men der dannes stadig nye tomater og de vokser også, men bladene ja de er så godt som ikke eksisterende mere.

De ydre blade på salaten bliver gule, men i midten skyder der stadig grønne saftige blade frem, så der kan stadig plukkes til rugbrødsmadder og salatskålen.

 Den søde kartoffel har endelig fået ordentlig fat og er ved at blive helt pæn, sikkert også fordi det ikke blæser helt sindsygt derude i øjeblikket.

 I går aftes kom vi, katten og jeg, først ud på altanen omkring den tid da solen gik ned.

Og han ville ikke med ind igen

33 grader er lige rigeligt nok for både planter, dyr og mennesker.

Altanen for 14 dage siden

De her billeder er taget for 10 dage siden inden solen begyndte at brænde for alvor, jeg er meget stolt af denne krukke, med tallerkensmækker og tagetes.

Og brumbasserne har osse været meget glade for de gule blomster.

Min altankasse med salat stod flot og grøn, tomaterne begyndte at rødme og ja clematiserne holdt allerede her efterår.

Jeg fik plukket til en dejlig tomatmad i krukkerne og som det ses er tomatskiverne rigtig flotte. Smagen er kraftig ligesom den tomat, hvorfra jeg tog den skive, som jeg fik til at spire med masser af planter.

I sidste uge kunne jeg sidde lige her i stolen og læse om eftermiddagen.

Med udsigt til hortensia og morgenfruer

Og katten havde energi til at se om der skulle være lagt noget til ham på karmen

Og jeg kunne nøjes med at vande en gang om dagen. I denne uge er sagen en hel anden, som I får at se i næste indlæg.

Tungt og varmt strikketøj i varmen

Det er ikke fordi jeg ikke har strikket, det går bare ikke så hurtigt i øjeblikket. Men jeg har strikket "ingen dikkedarer" cardiganen, og hertil har jeg brugt det Supersoft fra garnpusher, som jeg var så heldig at få med hjem fra strikketræf sidst jeg var afsted. Jeg strikkede med dobbeltråd (ikke med mohair som i opskriften,da jeg synes det kradser) jeg havde 2 forskellige bordeaux (plum og cranberry) og 200 gr af hver men desværre med forskellige indfarvninger, så jeg valgte at strikke med en tråd plum og en tråd cranberry, så man ikke ser toneforskellen. 

Jeg vidste også at der ikke var nok af de to farver til hele trøjen og at jeg måtte ende op med en bred stribe af den blå. Derfor valgte jeg at strikke ærmerne først (altså efter raglenudtagningerne), for så kunne jeg bare strikke løs på selve trøjen, til farverne var brugt op.  

Synes faktisk at den er blevet meget god og at det klæ'r den med den mørke afslutning.

Tror aldrig jeg før har  prøvet at strikke lommer og så stod der at man skulle bruge magic loop, ja tak det gjorde jeg så nogle omgange, men det gik altså for langsomt, så efter et par omgange røg strømpepindende altså på, så jeg kunne blive færdig i en fart.

Trøjen er afleveret til Amalie, jeg strikkede den i en str. small for at få trøjen lang nok med det garn jeg havde til rådighed.
Jeg syntes det kradsede på mine ben , mens jeg strikkede. Så nu er jeg spændt på om den stadig kradser,nu hvor den er blevet vasket. Men det varer nok et godt stykke tid før det bliver testet, så længe vi har det skønne sommervejr.

Mere kultur, denne gang abstrakt kunst

Sidste lørdag var jeg på Rønnebæksholm med en veninde, både for at se udstillingen og for at se Herregårdshaven. Hun havde ikke været der før, det har jeg sidste år i maj, så jeg havde foreslået at vi tog en tur derned. Det ligger lidt udenfor Næstved i retning mod Præstø, og er et kulturcenter for kommunen.
Den aktuelle udstilling, der er der indtil den 2. september hedder "en kort historie om abstraktion", den er sammensat af kunstneren Julie Sass (som jeg ikke kendte til på forhånd) og hun har valgt abstraktion, da det er denne form hun selv udtrykker sig med.
Fra udstillingsguiden har jeg lige sakset følgende

Udstillingen kan ses som et unikt blik ind i "maskinrummet" af Sass' kunstneriske praksis, da hun betragter sine værker som skabt i en dialog med andre kunstneres værker og tanker. De er specifikke udtryk for en kompleks historie, der trækker tråde på tværs af gængse kunsthistoriske kategorier og rammer.

Udstillingen rummede 60 værker af 23 kunstnere fra 11 lande og med et spænd på 100 år.

Her vil jeg vise jer dem, der fangede mig og som jeg måske kunne finde på at bruge som inspiration, til nogen af alle de lærreder, jeg har stående.

Marie Søndergaard Lolk 2014, Akryl, reb, trælim og fugemasse på træ, 140x122 cm

Vilhelm Bjerke Petersen, Cirkeldans, olie på lærred, 66x79 cm

 James Hyde,  Pandora #17, 2003 

Emalje på støbt aluminium, 30,5 x 28 x 11cm, 

placeret næsten helt oppe i hjørnet under loftet.

James Hyde, Pandora #11, 2003

Emalje på støbt aluminum, 21 x 20,5 x 14 cm,

også placeret i et hjørne oppe under loftet.

Arturo Herrara, KFA 2012

collager, 31 x 22,5 cm.

Man Ray, Kegler 1927

Fotogram/Rayograph

(fik mig til at tænke på Mumitroldene 😉 )

Julie Sass, Triptykon (åbenform) 2017

Træsnit og Litografi

Der var mange værker af Julie Sass og de var alle i jordfarver. Men jeg kan da kun anbefale at tage en tur derned, der er åbent torsdag til søndag, fra 12 til 17.

Rønnebæksholm set fra tagterrassen på "Venligheden" Grundtvigs skrivepavillion

Herregårdshaven er en køkkenhave efter fransk stil, med felter og skrå rækker, af alskens grønsager og pavillioner med klatreroser, hvor stierne krydser. Vi fik megen inspiration, men ingen fotos, af at gå rundt her og smagte på stikkelsbær og gule hindbær.

Sommerteater i Ulvedalen

I onsdags var vi alle i Ulvedalen i Dyrehaven for at se Røde Orm, stykket havde jo fået rigtig god omtale sidste år, hvor det blev opført ved Moesgaard museum, så vi glædede os alle. Desværre var Amalie nødt til at blive hjemme med Njord, som er i en periode hvor mor ikke kan undværes meget mere end en time, så der var ikke andet for.
Vi mødtes derinde, foruden os, var det Amalies svigerfamilie, så vi havde en halv række meget højt oppe, hvor vi kunne overskue hele området, der blev benyttet til optræden, både når hæren vandrede og når togtet drog afsted.

Jeg kendte absolut intet til Røde Orm på forhånd, så det var ren underholdning for mig, da jeg ingen referencer havde. Det vil sige den engelske konge Ethelred mener jeg også er med i Netflix-serien The Last Kingdom, som jeg har siddet og set for et stykke tid siden. Men det er jo også fiktion bygget over enkelte historiske personer.
Men tilbage til i onsdags 😉

 I Harald Blåtands Hal

Vikingerne er sejlet til England og månen var næsten fuld

I England brændes der landsbyer ned på turen til London, så kongen samler sin hær til at bekæmpe dem

Der var mange effekter med røg i forskellige farver, f.eks. var der blå røg og blå paraplyer til at symbolere havet når de "sejlede". Og orange og grå røg til at vise ned brændingen af landsbyerne på plyndrings togtet  gennem landet.
Man kunne udover ved personerne også se hvor vi var, ved at når de var i Danmark, så var der to ravne på taget og når de var i England så var korset der.
Til sidst i stykket hvor de slog sig sammen, og vikingerne lod sig døbe, dansede ravnene omkring korset. Det var meget stemningsfuldt at sidde der i skumringen og lade sig føre væk i tid

Sweatre og tæpper blev først nødvendige at tage på og om os, da vi nåede pausen, og solen var gået ned.