4. maj 2020

I år er det som bekendt 75 år siden det meste af Danmark blev befriet, i den anledning har der været sendt meget om den tid i fjernsynet. Jeg sad og så "Ingemann og besættelsen", to rigtig gode udsendelser som kom godt rundt om det der skete dengang, set fra forskellige vinkler.
Særligt det sidste afsnit gjorde indtryk på mig, her kom man ind på de ting der skete i dagene efter befrielsen, hvordan man behandlede folk, der havde handlet med eller på anden måde været sammen med tyskerne.  Hvordan man behandlede de tyske flygtninge, hovedsagelig børn og kvinder, der kom til landet. Nej det var ikke i orden, det der skete i tiden efter.

Men intet af det må gå i glemmebogen, og forhåbentlig har alle lært noget af de år. Det er det jeg håber når jeg sætter lys i vinduet den aften.

Eftermiddagen havde været rigtig hyggelig, for da jeg kom hjem fra lægen, dukkede den lille familie op og overraskede mig.  Og de blev her så vi kunne spise aftensmad sammen, allesammen da de ringede efter de to andre, og hentede mad fra den gyldne måge. Det var så dejligt og lige noget vi alle trængte til.
Så 4. maj var på alle måder en dejlig dag.

Dum start på Maj måned

Maj måned begyndte ikke så godt for mig, da jeg skulle over og handle om aftenen den 1. maj, så gav min fod sig under mig og jeg røg lige ned af de sidste 2 trin inden afsatsen. Mens jeg fald hørte jeg et lille smæld inde i min ankel, så jeg nåede lige at tænke "gu ve om jeg kan støtte på den".
Det kunne jeg heldigvis, så jeg vendte om og gik op til mig selv igen. Og så måtte Sofie komme hjem og handle for mig, så jeg kunne få aftensmad.
3 timer efter tog jeg mig sammen og ringede til skades-klinikken, efter pres fra min familie godt nok. Den sygeplejerske jeg talte med, mente at det var en forstuvning, og at hvis jeg kunne holde det ud, så skulle jeg vente og tage til egen læge om mandagen, og så tage noget smertestillende.

Tænk sig, jeg havde slet ikke tænkt på, at tage noget smertestillende, trods det at jeg faktisk havde rigtig meget ondt.

Jeg var så lige en tur rundt min egen læge mandag, og han trykkede og skubbede og alt muligt, men kom osse frem til at jeg havde en kraftig forstuvet fod, der bare skulle tage den tid det gør, før den er fin igen. Foden op og hvile til den.
Men jeg slap da egentlig heldigt, jeg kunne nøjes med at bruge mormors stok en dag, tænk hvis det der smæld havde været noget helt andet og foden skulle have været i gips, puh ha det vil jeg slet ikke tænke på.

Men den er er rigtig flot i farverne og det blå bevæger sig pænt rundt omkring foden, i dag er det nået til tæerne.

Hævelsen er heldigvis ved at være væk, men når jeg glemmer at det ikke er smart at sidde med foden nedad, når jeg skal passe skolen, ja så hævner det sig om aftenen.
Men det blir bedre og bedre, men jeg må vente med de lange gåture og have hjælp til indkøb lidt endnu.

Udsigten fra skolebænken

Når man er på skolebænken hjemmefra er det med at nyde udsigten.  I gården her, hvor jeg bor, har vi frugttræer, kirsebær og æbler, og de blomstrer lige nu. Ja altså kirsebærtræerne gør.
Så sådan her ser der ud fra min plads i disse dage.

I dag har pladsen dog været længere inde i stuen, og jeg har været fordybet i opgaven, uden forstyrrende lærere. Kun afbrudt af et lille møde med min arbejdsgruppe. I dag er tiden fløjet, men i morgen er der undervisning igen, suk.

Når man bliver overrasket

Som jeg antydede i går, fik jeg en dejlig overraskelse i Påsken.
Jeg havde ikke set den lille familie siden den 7. marts og det havde været hårdt trods det at vi havde facetimet en del gange.
En af påskedagene hvor jeg lå og læste i min seng i stedet for at stå op, troede jeg at det rablede for mig, da jeg pludselig syntes at jeg hørte Njords stemme. Lige efter det ringede min telefon, det  var min datter, der bad mig komme ud på altanen og der stod de så og ville have mig med ud og gå en tur.  Det var så dejligt 💖
Vi gik en tur, fik snakket og jeg fik krammet Njord. Det havde vi alle brug for.
Da vi nåede hjem igen fik jeg et påskeæg, som Njord havde malet. (De har været meget kreative under den her lockdown)

Den weekend der lige har været, har jeg så haft Njord hos mig til overnatning, så vi er lige så stille begyndt at finde ud af at ses igen. Stadig med gåture med mor, far og Freyr, men kontakten til den lille 5 måneders er helt fin, han betragter mig meget indgående, men vil gerne smile til mig, så det skal nok gå godt med ham også.
Denne weekend har vi haft slæbt moster med ned og se på togene og busserne, det er et stort hit.
Og nede ved åen fangede jeg en lille grøn frø, det var osse et hit, selv om den fik skylden for at min taske gik i stykker kort efter at frøen var hoppet hen på den. Njord var overbevist om at det var frøen, der havde ødelagt den.

Vi finder ud af at leve med den nye verdensorden uden kram. 
Men man skal også vænne sig til at man ikke kan være så impulsiv.  Man skal f.eks. have pladsbillet til toget, så man er nødt til at vide, hvornår man vil afsted og hvornår man vil hjem igen, og det er bare ikke lige mig med det planlægning. Så foreløbig er de kommet til mig.

Barnedåb under lockdown og et lille broderi

Freyr blev døbt den 15. marts, lige da statsministeren havde lukket ned for landet.  De havde selv været ude først på ugen og aflyst festen, (da min svigersøn befinder sig i risikogruppen, grundet en gigtsygdom med heftig medicin, der har smadret hans immunsystem).
Freyr skulle have været døbt i forbindelse med en højmesse, men den blev jo så aflyst af statsministeren. Men døbes syntes både de og præsten jo at drengen skulle, så aftalen blev at de kom til kirken og at præsten sørgede for to vidner til handlingen.
Så den lille familie mødte op i Roskilde Domkirke, kun de 4, præsten, kirketjenerne som vidner, organisten og en kirkesanger, som de sagde bagefter,  var det en meget surrealistisk oplevelse.

Vi nåede ikke at få overleveret familiekjolen, så de købte en anden som drengen fik på, og alt det med faddere og gudmor, det blev jo heller ikke til noget under selv dåbshandlingen, men de er alle noteret i kirkebogen. Han fik de fine fornavne Freyr Skjold.

Alt i alt en meget anderledes dag for hele familien, hvor vi bare alle kunne sende dem varme  vibrationer og tanker.

Jeg havde lavet et broderet billede til dagen, men jeg var ikke super tilfreds med det, men nu fik jeg jo tid til at lave det om, så jeg kunne levere noget ordentligt. (Njord havde fået en sangkuffert, da han blev døbt, men det syntes jeg ville være lidt voldsomt, hvis de skulle have dobbelt op der)

Men jeg fik først afleveret det til dem i går, hvor det var bare den anden gang jeg så dem efter ned lukningen af landet. (Første gang glemte jeg det, da de kom og overraskede mig totalt, det får I i et andet indlæg.)

Men denne gang huskede jeg det. Så nu kan jeg endelig vise det herinde.

Lille Darth Vader med the deathstar som ballon (er ikke selv så meget inde i Star Wars, så stavefejl kan opstå).
Fundet på Pinterest og mønster købt via Etsy hos Crazzzy Stitch.

Når man har gemt til katten

Jeg har også brugt lidt tid på at se på alle de ekstra vindsler med tyndt garn, der var med når man købte strømpegarn i 80'erne. Det var vist oprindeligt meningen at de skulle bruges til at forstærke hælene, på de strikkede strømper. Men det gjorde jeg jo ikke, så derfor har jeg en masse af dem. 

De kan bruges til meget, lige nu overvejer jeg at bruge nogen af dem til at brodere et betræk til en gammel fodskammel, som jeg har stående.  

De kan også bruges som følgetråd til højlandsulden, men det ligger lidt tungt med at bruge det, da jeg bliver så snottet,  når jeg sidder med det garn. Så det bliver nok droppet, det er ikke besværet værd.

Som katten så viste mig kan det også bruges til at ligge på. 😉

Sker der noget på håndarbejds-fronten ? Ikke meget

Mon der er andre, der har det ligesom mig. Jeg kan simpelthen ikke drive mig selv til noget som helst.  Det er svært at finde ud af hvad jeg skal foretage mig kreativt, hverken på strikke eller hækle fronten. Jeg har broderet lidt, men det der er færdigt er til gave, så der er lange udsigter før det kan vises frem her.

Men forleden gik jeg lidt amok og fik både støvsuget og vasket gulvet i stuen. Det fik mig til at se nærmere på benene, eller rettere "strømperne" på den gamle lænestol. Og ja de trængte til at blive repareret, det kunne osse ses på gulvet, ups.

Så jeg fattede hæklenålen og fik lavet fødder som blev syet på de eksisterende "strømper". 

Nu kommer der forhåbentlig ikke flere ridser i gulvet i et stykke tid.