Hawaiiblomst, den nye yndling i karmen

For et år siden købte jeg en gul Hawaii blomst og jeg troede helt ærligt at den ville dø lige så snart den var færdig med at blomstre og at den ville tabe de øvrige knopper. Men den her den overraskede mig, trods det at jeg glemte at vande den og først gav den vand når bladende helt synligt hang, så kom den med den ene blomst efter den anden, til tider er der endda flere blomster ad gangen. Og sådan er det stadig nu her 13 måneder efter at jeg bar den hjem.

Så her for et par uger siden opdagede jeg at Rema havde nogen store Hawaii blomster og så blev jeg fristet igen, for mon dog ikke det kan lykkedes med en i anden farve også. Så nu står de og ser smukke ud inde på værelset, det er nemlig der inde det er lykkedes med den første (den gule), så vil ikke udfordre skæbnen ved at flytte dem ind i stuen.

Nu står de så der med alle deres blomster og jeg er spændt på at se om den lyserøde vil trives ligesom den gule har gjort. Så der er kulør og humør på hele året, når man tager et kig ind på værelset.

 Jeg tror helt klart at det er blevet min yndlings blomst indenfor potteplanter. Jeg er så overvældet over at det endelig er lykkes for mig at få sådan en til at overleve og blomstre så længe.

Den gamle kaktus

Den 8. august gjorde den gamle kaktus (Nattens Dronning) sig klar til at åbne sin blomsterknop og jeg fik den fotograferet både indefra stuen og ude fra altanen.

Den er fin allerede på dette stadie.

Dagen efter sprang den ud i fuldt flor og her er det så med at nyde den, for man får kun glæden den ene dag.

 

Den var klinet op af ruden og jeg turde ikke flytte på den, da den bøjede nedad af tyngden af blomsten, da jeg ganske kort prøvede det.

Dagen efter var forfaldet allerede igang og i skrivende stund er den totalt indtørret og venter blot på at jeg går hen og piller den af. Hvilket jeg gør lige om lidt.

Men selv i forfaldet er den køn.

Kaktussen har jeg arvet efter min mormor, så det varmer ekstra om hjertet når den står med blomst.

Det er ikke ligefrem altan vejr, men der skal jo høstes

På sådan en regnvejrsdag som i dag sker der ikke så meget. Dog har jeg været en smule på altanen og tømme lidt ud i krukkerne. Stedmoderplanterne er fjernet og det samme er den ene bønneplante.

Så lige her og nu ser den frodige ende således ud, Morgenfruerne trænger til at blive nippet og så er der planter der har fået skimmel, så de skal lige ses efter.

I går plukkede jeg en lille håndfuld tomater, 10 stks hvoraf de mindste var omkring 0,5 cm i diameter. Hvad de ikke har af størrelse, har de af smag, de er meget aromatiske og søde.

I dag har jeg høstet en håndfuld grønne bønner, det er ikke lige min livret, men der var frø med til dem i den altan-frø-pakke jeg købte i foråret. Det er en afgrøde, der virkelig egner sig til altanen, da denne håndfuld er høstet på en enkelt plante.

Ærterne er så en helt anden historie, jeg elsker ærter men der er ikke særlig stort udbytte af dem i mine krukker, så det kan sådan set ikke betale sig at have dem.

Jeg faldt over vindrueplanter i Netto forleden, mon man kan have dem på altanen, vil den overleve vinteren ude på altanen. Ja det kommer så an på en prøve, for der kom en plante med hjem. Lige nu står den og får vand i en spand her i stuen, når det så bliver godt vejr igen, så finder jeg en stor potte til den.

Det var en lille status på altanens frodighed, her på juli måneds sidste dag.

14 dages mormorliv, en slags ferie

Jeg har holdt lidt ferie, med at hjælpe lidt til oppe hos yngste og hendes familie. Institutionerne havde simpelthen total lukket i Odsherred kommune i 14 dage og yngste havde ikke fri fra arbejde og hendes mand måtte pga. vaccinen ikke tage sin gigtmedicin i de 14 dage. ( Senere fik han så at vide af sin reumatolog, at det kunne han godt have gjort. Der er ikke megen kommunikation mlm speciallæger og sundhedsstyrelsen 😏. Så i denne uge hvor de får andet stik behøver han ikke springe sin medicin over)

Men alle disse sammentræf gav mig mulighed for (foruden at give dem alle et pusterum) at nyde deres dejlige have. Jeg fik duftet til disse skønne roser, nydt de forskellige versioner af Hortensiaer, klippet i de to vindrueplanter og spist en masse kirsebær.

I den sidste uge fik jeg også hivet dette ukrudt op, gaffelgrenet Vortemælk. Det var jo fint nok, men jeg glemte at vaske mine hænder. Det viste sig nemlig at den hvide saft er giftig, og den fik jeg selvfølgelig gnedet ind i mit ene øje. Og det skal jeg da lige hilse at sige gør ondt, det både svier og brænder.

Så jeg måtte en tur på skadestuen, hvor jeg hurtigt kom til og sat over en vask og så blev mit øje koblet til en liter pose med saltvand. Altså den blev hængt i et dropstativ og forbundet til en linse, der blev sat ind i mit øje og der sad jeg så i en times tid.

Bagefter undersøgte de om der var nogen ridser på mit øje, det var der heldigvis ikke. Og efter at sygeplejersken havde været i kontakt med både gift-linien og en øjenlæge blev jeg sendt hjem med en tube salve, der skulle i øjet 4 gange i løbet af dagen i 7 dage. Puh ha sikke en omgang. Nu er der så gået 9 dage og mit øje har det godt, jeg har købt nogen øjendråber, da den voldsomme omgang har gjort mit øje tørt, men jeg regner med at når øjet har fået ro et par dage mere, så er det så godt som nyt igen.

Sidste torsdag havde jeg drengene for mig selv, det var vældig hyggeligt og mens Freyr sov til middag (det holdt hårdt) og Njord sad og slappede af med tegnefilm på tv, fik jeg lavet pandekager, som vi kunne hygge med da Freyr kom op.

I mellemtiden havde deres far været en tur på Fyn og hente deres nye familiemedlem, den 8 uger gamle Finske Lapphund Murkko, (et navn jeg har virkelig svært ved at huske)

En stille og rolig lille fyr, der hurtigt fandt ud af at der var køligt og ro på pladen bagved pilleovnen. 

Deres 3 katte blev væk et stykke tid, jeg har så set en lille film, hvor de to af dem satte hvalpen på plads med et dask. Den ældste kat har stadig ikke helt accepteret hunden, men kommer ind af bagdøren og får sin mad og så er han væk igen.

Sådan havde jeg 14 dage, dog med weekend herhjemme, hvor jeg både kunne hygge og være den strenge (dumme) mormor. For selvfølgelig skal der prøves grænser osse overfor mig, det er jo helt naturligt.

I virkelig god tid, påskepynt

Jeg har fået lavet mine påskekranse færdig, de er lavet af påskeliljer af æggebakker, som skrevet om i et tidligere indlæg. Da jeg blev færdig med skolen vendte overskuddet til de kreative og lystbetonede projekter lige så stille tilbage. Selv min strikke mojo er så småt ved at vende tilbage.

Men tilbage til kransene.

Jeg fik lavet 24 påskeliljer, og klippet ringe ud af en kraftig papkasse. Derefter er der placeret 6 blomster på hver side af ringen, således at de kan hænge i et vindue og være pæne at se på fra begge sider.

Her på de 2 næste billeder kan kransene se i nærbillede.

Der skal måske tilføjes lidt blade, når vi igen nærmer os påske, men for nu er de færdige.

Jeg havde på et tidspunkt lavet lidt af toiletpapirsruller, som jeg troede skulle være vintergækker til at sætte på kransene, men mine piger syntes det lignede fjerbolde, såååå de kommer ikke på for nu kan jeg også kun se dem som sådan.

Der er grønt derude

Jeg har gået rundt med nogen rygproblemer her de sidste par uger og har derfor gået til fysioterapi. Her fik jeg at vide at det bedste jeg kunne gøre var at bevæge mig og gå gå gå. ikke cykle da holdet i ryggen sad i hoftehøjde.

Så jeg har gået små ture hver dag, mest omkring Ringsted Å, som er det nærmeste natur herfra hvor jeg bor.

Der er ikke meget vand for tiden, men der er megen beplantning, så det er et meget grønt område at være i.

Der et væld af piletræer, der bøjer sig ned mod vandet og giver skygge. Det er ikke lykkedes at se om der er små fisk eller andet i skyggen. 

Men på et tidspunkt da jeg var dernede med Amalie og drengene, havde vi et net med og der fangede Amalie en Igle mellem sivene.

På et sted er der placeret en platform ud i vandet hvor man kan stå med en fiskestang, i rigtig gamle dage var det et sted hvor man kunne bade og dykke iflg. min morfar, jeg kan ikke huske om han kaldte det to mand eller tre mand, men han hentydede til dybden når man stod ovenpå hinanden, så der var dybt, dengang for næsten 100 år siden. 

Desværre vokser alt vildt dernede i området, brændenælder og tidsel bliver ikke holdt nede, det er fint nok med biodiversiteten, men det bliver lidt på bekostning af de nyttige planter der plejer at vokse i vandkanterne, såsom vild mynte og brøndkarse.

Jeg vovede mig dog lidt ind i nælde og tidsel helvedet og plukkede mig en fin buket, man kan da kun elske sådan en grøftekants buket.

 

Altanen her og nu

Altanen trives, jeg har snart fået sat alle mine tomatplanter derud, og der er en smule blomster derude også.

Fotos er taget før dagens tordenvejr og mega regnskylle, hvor jeg vågede mig derud og rensede det hvide rækværk for alle de grønne alger.

Vi må ikke spule derude, da vandet fosser direkte ned til underboerne, men i dag udnyttede jeg at regnen fossede ned de selv samme steder. Det er med at sno sig.

Tomater og ærter op ad væggen under stuevinduerne.

De små orange tomater er så søde og saftige, så dem skal jeg have derude igen næste år.

En hel række af tomatplanter, samt den røde ampel med jordbærplanter i, har spist et enkelt bær i dag, det var det 3. i år og det ser ud til at der er et enkelt tilbage. Så det er med at nyde dem 😉

For enden af altanen står de store krukker med krydderurter, kål, bønner og morgenfruer, hvad man ikke kan se er at der kommer ærter op mellem alle disse planter, da jeg har prøvet at sætte dem og så se om det fungere med at blande tingene i krukkerne, så det både får et vildt udtryk, men også så det giver et lille udbytte, lige tilpas til en enkelt person.

Når man står i altandøren og kigger til venstre ser det sådan ud, og der kan lige placeres en liggestol der i midten af det hele.

Katten nyder at komme ud på altanen, især her hvor det har været varmt. Men i når de små fugle finder vej til altanen, så må jeg holde et ekstra øje med ham.

I aftes kunne jeg høre at han havde gang i et eller andet derude, og ganske rigtigt han havde fanget en bille, en ret stor en endda. Sofie var her på det tidspunkt så hun slog lige op på google for vi ville da vide hvilken bille det var, det viste sig at være en Oldenborre. Så jo der er liv på altanen på mange måder, for et par uger siden var der en del myrer derude, ret vildt når man tænker på at jeg bor på 1. sal.