mandag den 17. oktober 2011

19 år fejres med hygge

Så er det yngstes 19 års fødselsdag, i lørdags havde vi familien og i dag har hun veninder til Brunch og hygge ;-)

Masser af frugt, brød,  små pandekager, scrambled eggs og pølser til Brunch

Og nu er det ved at være tid til mega skumfiduser og lagkage.

  (havde ikke tænkt på kage, stor fejl !!!) men jeg har en skøn hurtig opskrift fra Isabellas nr. 1 2002.
Hvis man laver den i god tid er den også fantastisk som islagkage ;-)

1 pakke chokolade bunde
½ l piskefløde
1 lille kop brun farin
5 spsk kakao

Fyld : Fløden piskes. Farin og kakao vendes i.
 Kagen lægges sammen med fyldet fordelt mellem bundene.
Drysses med flormelis på toppen inden servering.

Med plastwrap over kan den sættes i fryseren, så skal man bare huske at tage den ud af fryseren 1 - 2 timer før servering.

Hvis man hellere vil have den med mocca-smag kan man udskifte kakao med nescafé.





søndag den 16. oktober 2011

De sidste hindbær

Der var hindbær til at pynte 2 lagkager med ;-),  men nu er det også slut, og de skal klippes ned.  Så det satser jeg på at vi når i eftermiddag.


19 meget pink lys, der ikke helt ville stå lige, blev det også til .

fredag den 14. oktober 2011

Sikke rød himlen var



Uhyggeligt rød, men sikke former de skyer har, flot siger jeg bare. Og det varsler vist en kold nat.
Så nu må det være tid til te, tæppe, strikketøj, stearinlys og Vild med dans. ;-)

Hav en hyggelig fredag aften derude i sofaerne eller hvor i vælger at opholde jer

God fredag

Det håber jeg alle vil få, mens jeg drømmer om at jeg havde siddet i en af de fly, der har lavet de fine striber på himlen, som jeg kan sidde her inde i varmen og se ud på


Hvor mon de er fløjet hen  ? 

God fredag 

torsdag den 13. oktober 2011

Lidt Wiinblad

Det er torsdag, så genbrugsbutikken havde åbent i dag. Og jeg måtte lige tage en runde da jeg lige kom forbi alligevel.
I dag drog jeg hjem med dette fad

Forår
De er begyndt at være lidt med på hvad tingene koster, men 100 kr synes jeg nu er ok ;-)

søndag den 9. oktober 2011

En buket inden frosten kommer

Jeg har taget en buket georginer ind i dag, måske er det sidste chance hvem ved. I Københavns området har det været frost i nat, har hørt om krukker med pelargonier som ikke overlevede frosten så nu må der tages ind hvad reddes kan.


Jeg har også plukket de sidste brombær og klippet dem ned. Plukket lidt hindbær, de er også ved at være på det sidste, men jeg håber lige at jeg kan få lidt til at pynte lagkagen på lørdag, når vi skal holde yngstes fødselsdag. Så kan de også klippes ned, men altså først på søndag !!

Den nåede det

Jeg troede at frosten havde gjort kål på den hvide af vores Syriske Roser, men pludselig begyndte den at skyde nedefra og nu står den lige så fint med en masse knopper på.
Og sandelig om den ikke lige nu står med 2 udsprungne blomster og masser af blade.


De to andre Syriske roser vi har i haven, har smidt deres blade forlængst, så det ser ret spøjst ud  ;-)
Men i år må vi vist hellere huske at dække den til så den overlever og får lov at blomstre samtidig med de andre næste sommer.