lørdag den 29. december 2012

De små lyspunkter

Jeg skulle bare lige ud og hente lidt jord i drivhuset, til nogen stiklinger jeg har haft stående i vand. De har nu mega rødder og må hellere blive plantet.

Men så var det lige jeg blev nødt til at hente kameraet, for hold da op der er gang i haven ;-)



 Først kom jeg forbi hvidløgene, de er da i fuld gang, uhmm hvor jeg glæder mig til at høste saftige hvidløg


Så kom jeg forbi julerosen, der bare stod der ligeså fint, med sine hvide blomster

Inden jeg nåede videre rundt lå der lige et par tulipanløg, nogen havde fået hævet op, så de måtte jo lige graves ned igen, inden de blev helt ædt af sneglene.


Så nåede jeg om i forhaven, hvor perlehyacinterne skyder op mellem skov jordbærrene ;-)

Tænk sig, så mange lyspunkter på en grå og trist dag. Det hjalp på humøret at gå sådan en lille tur i haven.

Et par adventsgaver, blev der strikket i december

Før pigerne kom hjem igen, havde jeg forberedt nogen adventsgaver til dem (havde ikke sendt dem til dem, de havde nok at slæbe på ).
Her iblandt disse varme vanter


Jeg har en opskrift på vagabond-vanter, normalt strikker jeg dog hele fingre i, som på de nederste, men Sofie ville gerne have dem med klap på, så det fik hun da ;-) selvfølgelig.
Lige nu er jeg igang med et par handsker til mig selv, så vi alle kan holde varmen om fingrene ;-).

fredag den 28. december 2012

Så er julen ryddet af vejen

Ja næsten i hvert-tilfælde  ;) , træet er plyndret og diverse nisse ophæng taget ned, så nu er her dejlig lyst igen.
Og så er solen helt vildt gavmild med sine stråler idag, det er da skønt ;-)


På billedet ses årets nye hjemmelavede julepynt, Amalie kom hjem med en masse fra sit højskole ophold, rigtig mange snefnug (dem til højre på billedet) 9 stk's havde hun selv med hjem. Den 25. kom en af hendes hold kammerater, med en mega posefuld. Ja hun har faktisk lavet over 100 af dem, men de ligger stadig i posen ;-)
Hun havde også pustet en del kugler, og disse to fik vi lov at få på juletræet, selv om de er fyldt med luft er de meget tunge, så de var gode til at tynge grene ned. Hvilket faktisk var nødvendigt da lyseholderne ikke har nogen tyngde.
Ja der er sket en udvikling siden de kom hjem med halve eller hele meter af papir-guirlande, som til sidst fyldte hele gangen, vi har den stadig, men den har ikke været oppe de sidste par år. ;-D

mandag den 24. december 2012

Glædelig jul allesammen

Nu har vi gået en laaaang tur, næsten 2 timer har vi været ude og lufte os og hvor var det skønt med noget frisk luft ;-)
Det gav dog en portion sult, så selvom det er juleaftensdag måtte vi lige have os lidt frokost.

Træet står klar i hjørnet


Og guffen står på bordet, så nu er der dømt hygge med Disney's Juleshow og julekalenderne.


Risengrøden er klar til at flødeskummet blandes i, de små kartofler er kogt og klar til at blive brunet.
Andelår og bryst er tøet op og klar til at blive lagt i bradepanden.
Så der er kun tilbage at lave en ny portion risengrød. Men først efter tv hyggen ;-)

Ha' en skøn aften allesammen

søndag den 23. december 2012

Der har været nok at se til

Siden jeg skrev sidst er meget sket.

Først det sørgelige
Min mormor opgav livet og smerterne og holdt op med at spise og drikke.
Og i onsdags stoppede hendes hjerte. Hun blev begravet i går (ret heldig dag, når man tager vejret i dag i betragtning og tænker på at familien er placeret i både Jylland og i Københavns området).

og så det glædelige
Mandag kom Sofie hjem fra Ringkøbing og onsdag kom Amalie hjem fra Bornholm, så er 3 måneders højskoleophold til ende for dem begge. Det er dejligt at have dem hjemme igen.

Kagedåserne er blevet fyldt, julegaver er blevet købt og lavet færdig. Så nu er vi klar til jul ;-)

Da december måned har været meget intens, har jeg valgt for os at vi holder jul, bare os 4. Det bliver noget helt nyt for os. Oprindeligt skulle vi have været til Jylland hos min bror og været 12 personer.
Men jeg har brug for ro om mig nu, det kan jeg mærke og det handler jeg så ud efter .


mandag den 10. december 2012

Udkants Danmark tur - retur

Ja nu har vi holdt weekend helt derude hvor kragerne vender igen. Denne gang drog vi mod vest.
Sofie har nu boet på Vestjyllands Højskole ved Ringkøbing i 3 måneder. Nu var det så hendes tur til at få besøg af forældrene.
Vi tog toget derover i fredags, Ringsted -Esbjerg og Esbjerg - Ringkøbing en tur på ca. 4 timer og det helt uden ventetider nogen steder.  Dejligt.
Men så var det, det gik op for os at vi var kommet til Udkants Danmark. Vi skulle bruge en taxa, toget ankom 14 08, et opkald til taxa i Ringkøbing og vi fik at vide at der var ingen ledige biler før efter kl. 16.  Åh nej, der var 55 min til bussen kørte derud af, med en gåtur på 1 km i den anden ende.
Altså fat i tlf igen og hallo "Sofie hvad vej går vi fra stationen ?"  jo i går til venstre op til lyskrydset og så til venstre, og så går i til i når rundkørslen, her går i lige ud og lidt efter kommer der en vej til højre hvor der er et skilt mod højskolen og så følger i bare den vej til den slutter.
Javel ja, vi hankede op i taskerne og så var det bare derud af, hold k... det var koldt.  Der kørte mange biler forbi os ud af vejen, men ingen spurgte om vi havde brug for et lift derud af.  Omkring en time senere var vi fremme og var det dejligt at se hende, stå der og tage imod os forfrosne forældre.

 Sofie og det runde hus, hvor der om lørdagen var maleri-udstilling, digt-oplæsning og elektronista "musik"

  Ikke blot udkants- men også vindmølle Danmark

Højskolens vindmølle

Og lige hernede bagved træerne kører toget mellem Skjern og Ringkøbing, hvad med et trinbræt ? Det burde Arriva da kunne sørge for ;-)
Da vi skulle hjem i går, måtte vi også tage benene på nakken, vi havde hverken bus eller togplan så vi kastede os bare derud af. Denne gang nåede vi dog ikke mange hundrede meter ud af vejen, før en bil stoppede og spurgte om vi ville have et lift ind til Ringkøbing. Chaufføren kom fra Rumænien og var heroppe for at arbejde hos en kvæg bonde, han havde været her i 8 måneder og skulle være her et år mere før han skulle hjem og gøre sin uddannelse færdig, så han kunne arbejde hos sin onkel, der havde en stor gård med kvæg.
Han kørte os til stationen helt kvit og frit, tak for hjælpen til ham ;)  Vi nåede ikke bussen til Herning, da vi først skulle hen på selve stationen for at trække billet, så vi måtte vente 40 minutter på toget til Esbjerg. Men tænk hvis han ikke havde givet os et lift så havde vi heller ikke nået det og det kører kun hver anden time om søndagen. Puh ha. I Esbjerg var der så osse 40 min. ventetid før ic-toget kørte til Sjælland. Så det tog os 5 timer at nå tilbage til Ringsted i går.
Nu har jeg så givet begge mine piger besked på at udkants Danmark må de altså meget gerne holde sig fra for fremtiden.

Det er ikke nemt når man er forvent med halvtimes togdrift, alle ugens dage her midt på Sjælland ;-)

torsdag den 6. december 2012

Jeg er ved at være fremme ved den 7. december

Kalenderlyset er med nu, vi er klar til den 7. december ;) Julekassen står stadig midt på gulvet, med alle sine sager i.
Lidt er kommet frem, bl.a. vores 2 trip-trap nisser, de uundgåelige med navnene Trine og Thomas står  nu i vindueskarmen. Hvorfor skal de have så blå øjne ? ja jeg spørger bare.


Men så er jeg da til gengæld med på guffe fronten.  I dag gik jeg helt amok med smør, mel, sukker og krydderier.
Der er lavet en lille portion (100 gr.) brændte mandler, det er en mærkelig proces, først i en masse vand og sukker, så bliver det til noget , der ligner mandler i sand, for så at ende op med den dejligste sprøde skal på mandlerne.


I morges lagde jeg ud med at bakse en brunkagedej sammen, meget nemt, da der hverken skal sukat eller mandler i, for at alle i huset kan spise dem.
Så måtte jeg vente på at Netto åbnede kl. 8, for havde selvfølgelig glemt at købe æg i går. Og det skal jo faktisk i de fleste småkage deje. Om ikke andet så skal de smøres med æg ;-)

                       Oldemors makronkager                                    Finskbrød  med kandissukker
                       Jødekager                                                                       Brunkager

Der er stadig 2 ruller brunkagedej i køleskabet, som kan bages i næste uge. Hvor planen osse er at der skal laves Pebermynte-pastiller, det bliver simpelthen krævet af flere.

Men nisserne de må altså blive i kassen og poserne lidt endnu, der er jo også 14 dage til at nå det endnu.