Selvom der har været en del solskinstimer i denne uge, har det blæst for meget til at opholde sig på altanen, men katten vil meget gerne derud, så jeg har fået luftet godt ud, så han har kunnet gå ud og ind som han lige havde lyst til.
lørdag den 27. februar 2021
Forår på altanen
Selvom der har været en del solskinstimer i denne uge, har det blæst for meget til at opholde sig på altanen, men katten vil meget gerne derud, så jeg har fået luftet godt ud, så han har kunnet gå ud og ind som han lige havde lyst til.
Før og nu i barndommens baghave
Jeg øver mig i at komme en tur ud at gå hver dag, det skulle være så godt med luft til hjernen, især nu hvor der skal skrives opgave til aflevering den 19. marts.
Åen trækker hver gang, det er den tætteste natur, der er her hvor jeg bor. Og som jeg har skrevet så ofte er det min tidlige barndoms land.
I går havde jeg siddet og kigget i gamle fotoalbum, og nogle af disse billeder lå i mit baghoved da jeg gik tur.
Jeg tog dette billede i modlys, derfor er det lidt mørkt. Men det er træerne langs stien, som i skal lægge mærke til.
(Jeg forstår ikke den måde træerne bliver studset på)
tirsdag den 16. februar 2021
Elefanthue til voksne
Jeg havde jo købt 3 ngl grønt akrylgarn, så jeg strikkede lige en hue mere. Denne gang en af de famøse elefanthuer eller balaclava, som de kaldes når det skal være fint.
De er ikke kønne, det er de altså ikke. Men man kan holde varmen om ørerne, det kan man altså. Og ikke at forglemme, man behøver ikke hele tiden at skulle hive den på plads, som jeg har erfaring med at jeg altid skal med alle andre huer.
Jeg indviede den i går da jeg gik hjem fra min datter efter at det havde sneet. Og det var dejligt at den bare blev på plads over ørerne.
Hvorfor det lige pludselig er blevet moderne med disse elefanthuer til voksne vides ikke bestemt, men jeg så morgentv på TV2 i weekenden, der var noget om at alle kan lære at strikke. Her blev der snakket om de her huer og det var noget med at der var forskellige modehuse, der havde haft dem med i deres modeshows og derfra havde det bredt sig. Men det er da rart at det nu er smart at holde på varmen.
Jeg brugte en gratis opskrift fra strikkeglad.dk. Men der er mange der har udgivet opskrifter på forskellige udgaver af denne varme sag.
lørdag den 13. februar 2021
Solskinstur i vintervejr
Jeg stødte på min tur på mange fugle, især svaner, gråænder og måger. Gæssene var osse tilstede men dem kunne jeg kun høre. Længere ude af stien kom jeg til nogen driver af sne, som jeg ikke havde lyst til at vade igennem, da jeg kun havde sneakers på. Jeg kan stadig ikke få min lilletå ned i andre sko, ej heller i mine vinterstøvler.
Men jeg kunne gå noget længere (4 km) uden det gjorde ondt i tåen og den var ikke hævet heller da jeg nåede hjem, så det går helt klart den rigtige vej.
Weekend med dejlig udsigt
Sidste weekend var jeg nordpå i Odsherred kommune. En weekend med masser af hygge med børnebørnene og deres forældre. Vi fik bygget togbane og samlet Lego, sunget og læst masser af bøger. Det er så hyggeligt at sidde der på gulvet og ham på 15 måneder så kommer med en bog i hånden og bakker ind for at sætte sig på ens skød. Ham på 3 år elsker osse at få læst bøger og vi kan hurtigt få samlet en pæn bunke bøger omkring os.
Om lørdagen var vi ude at få luft og vi kørte ud til Vejrhøj, hvor vi gik gennem skoven op af bakken til toppen. Og ja der er koldt på toppen, det blæste godt og der var jo frost grader, så vi begav os hurtigt ned af bakken igen til læet i skoven.
Vi fik nogen snakke undervejs, når vi så huller i jorden eller som på billedet her til venstre i et træ, hvem mon boede i de huller, hvis der altså overhovedet boede nogen. ? Skoven er en naturskov, så der var masser af væltede træer og afbrækkede grene (stammer), det er en maget spændende natur. Så vil helt klart glæde mig til at komme derud til sommer igen.
fredag den 12. februar 2021
Mere tilbehør til mig selv
Jeg troede lidt naivt at dette problem ikke ville være der når man nu strikkede hele huen i rib således at den er elastisk. Men nej det gav ingen forskel.
Strømpe amok
Jeg fortsatte min strømpestime, med et par stribede i to lyserøde farver. Og de blev straks taget i brug.
Der er stadig meget tilbage af den lyserøde, mens den gammelrosa, næsten blev brugt op. Så mon ikke den lyserøde har været et 100 gr. nøgle. Det vides ikke med sikkerhed, da det lå i kassen uden banderole.
Jeg havde dem på i flere dage, og bagefter opdagede jeg at der allerede var et hul i en af de lyserøde striber under foden. Så nu må jeg have stoppenålen frem.
Jeg havde sådan set ventet det, da det ind imellem virkede som om at garnet var splittet op, forstået på den måde at enkelte af trådene var knækket.
Men de er dejlige at have på, da det lyse garn indeholder noget merino så de er super bløde. De skal nok blive slidt op, for lige så snart hullet er stoppet, så er de på vej på fødderne igen.