Forår på altanen

Det er ved at være forår på altanen, to krukker med løgplanter er i fuld sving med at spire. Det er da kun til at blive glad i låget af, især når det ser ud som om at der kommer mere end jeg lige huskede, at der var i den ene krukke. Jeg har åbenbart sat nye løg i efteråret, det er da bare skønt at blive overrasket på den måde.

Uh nu er jeg spændt på hvilke farver jeg får at se derude. Jeg glæder mig til masser af farver, jeg trænger.

 Selvom der har været en del solskinstimer i denne uge, har det blæst for meget til at opholde sig på altanen, men katten vil meget gerne derud, så jeg har fået luftet godt ud, så han har kunnet gå ud og ind som han lige havde lyst til.

Før og nu i barndommens baghave

Jeg øver mig i at komme en tur ud at gå hver dag, det skulle være så godt med luft til hjernen, især nu hvor der skal skrives opgave til aflevering den 19. marts.

Åen trækker hver gang, det er den tætteste natur, der er her hvor jeg bor. Og som jeg har skrevet så ofte er  det min tidlige barndoms land.

I går havde jeg siddet og kigget i gamle fotoalbum, og nogle af disse billeder lå i mit baghoved da jeg gik tur.

Jeg tog dette billede i modlys, derfor er det lidt mørkt. Men det er træerne langs stien, som i skal lægge mærke til.

(Jeg forstår ikke den måde træerne bliver studset på)

Jeg fandt nemlig dette billede i albummet, det er taget i maj måned 1964, og der er træerne helt nye, de er sikkert plantet i slutningen af 63. 

Det er meget sjovt sådan at kunne se før og nu billeder, fra området.

Elefanthue til voksne

Jeg havde jo købt 3 ngl grønt akrylgarn, så jeg strikkede lige en hue mere. Denne gang en af de famøse elefanthuer eller balaclava, som de kaldes når det skal være fint.

De er ikke kønne, det er de altså ikke. Men man kan holde varmen om ørerne, det kan man altså. Og ikke at forglemme, man behøver ikke hele tiden at skulle hive den på plads, som jeg har erfaring med at jeg altid skal med alle andre huer.

Jeg indviede den i går da jeg gik hjem fra min datter efter at det havde sneet. Og det var dejligt at den bare blev på plads over ørerne.

Hvorfor det lige pludselig er blevet moderne med disse elefanthuer til voksne vides ikke bestemt, men jeg så morgentv på TV2 i weekenden, der var noget om at alle kan lære at strikke. Her blev der snakket om de her huer og det var noget med at der var forskellige modehuse, der havde haft dem med i deres modeshows og derfra havde det bredt sig. Men det er da rart at det nu er smart at holde på varmen.

Jeg brugte en gratis opskrift fra strikkeglad.dk. Men der er mange der har udgivet opskrifter på forskellige udgaver af denne varme sag.

Solskinstur i vintervejr

I mens der flere steder i landet var snestorm og flere cm sne. Ja så blev det ikke til meget her i Ringsted. Hvis det ikke havde været for frosten, så tror jeg såmænd ikke vi havde haft nogen sne liggende.

Men vi har haft megen solskin i den forgangne uge. Og i tirsdags tog jeg mig sammen og gik mig en lille tur. Stadig til min gamle baghave, som jeg kalder det.

Da jeg var barn blev den lille sø, som man ser lidt af til venstre i billedet, ryddet hver vinter og der var hængt lamper hen over den, således at man kunne stå på skøjter på den de år hvor der var masser af frost.

Blandt de gule bygninger man kan se i baggrunden på disse billeder, det er et vandværk, lå der engang et stort dobbelthus, som var boliger for to familier, der arbejdede for kommunen. Her boede jeg, fra jeg var 1½ til jeg var 8-9 år. Der var masser af natur, store klamme tudser i jordbærbedet og skræpper som man kunne lave huler under. Derfor kalder jeg det min gamle baghave.

 Jeg stødte på min tur på mange fugle, især svaner, gråænder og måger. Gæssene var osse tilstede men dem kunne jeg kun høre. Længere ude af stien kom jeg til nogen driver af sne, som jeg ikke havde lyst til at vade igennem, da jeg kun havde sneakers på. Jeg kan stadig ikke få min lilletå ned i andre sko, ej heller i mine vinterstøvler.

Men jeg kunne gå noget længere (4 km) uden det gjorde ondt i tåen og den var ikke hævet heller da jeg nåede hjem, så det går helt klart den rigtige vej. 

Weekend med dejlig udsigt

Sidste weekend var jeg nordpå i Odsherred kommune. En weekend med masser af hygge med børnebørnene og deres forældre. Vi fik bygget togbane og samlet Lego, sunget og læst masser af bøger. Det er så hyggeligt at sidde der på gulvet og ham på 15 måneder så kommer med en bog i hånden og bakker ind for at sætte sig på ens skød. Ham på 3 år elsker osse at få læst bøger og vi kan hurtigt få samlet en pæn bunke bøger omkring os.

Om lørdagen var vi ude at få luft og vi kørte ud til Vejrhøj, hvor vi gik gennem skoven op af bakken til toppen. Og ja der er koldt på toppen, det blæste godt og der var jo frost grader, så vi begav os hurtigt ned af bakken igen til læet i skoven.

Vi fik nogen snakke undervejs, når vi så huller i jorden eller som på billedet her til venstre i et træ, hvem mon boede i de huller, hvis der altså overhovedet boede nogen. ?  Skoven er en naturskov, så der var masser af væltede træer og afbrækkede grene (stammer), det er en maget spændende natur. Så vil helt klart glæde mig til at komme derud til sommer igen.

Der var masser af steder undervejs mod toppen hvor der var en fantastisk udsigt ud over Sejerøbugten.

Vandet så meget indbydende ud, men jeg er ikke vinterbader og tror også der ville være koldt at gå tur nede på stranden.

Tænk at bo der ude i ingenting, men med en smuk udsigt.

Her oppe på toppen kunne man se helt til Kalundborg og skorstenene, fik Njord til at sige at han kunne se Roskilde og ja med de to skorstene der stod tæt på hinanden. Kunne det godt ligne udsigten over Roskilde når man stod oppe på legepladsen ved Skt. Jørgensbjerg Kirke.

Man kan da næsten se hvor koldt der er, på dette billede. Men klar himmel og frost, heldigvis kan man ikke mærke blæsten gennem et foto.

Mere tilbehør til mig selv

Jeg trængte til en ny hue, der passede til min nye grønne frakke. Og så var jeg så heldig, at finde dette grønne akrylgarn til 7 kr. ngl, det var så billigt at jeg købte 3 af dem.

Jeg fandt en opskrift på en hipsterhue hos Drops, hvor strikkefastheden passede med garnets. Og så var det bare i gang. Dette var om onsdagen og jeg skulle være sammen med  mine børnebørn om fredagen, så den skulle bare være færdig.

Dette tidspres betød så intens strikning med infiltrationer og hovedpine til følge, men torsdag aften meget sent var den færdig.

Men der er det med huer at de sidder pænt på hovedet, når man prøver den som her uden sweater, tørklæde og frakke, men lige så snart alt det kommer på, ja så glider den opad og ender som en fjollet top næsten helt oppe øverst på hovedet. Så man hele tiden går og hiver ned i den.

Jeg troede lidt naivt at dette problem ikke ville være der når man nu strikkede hele huen i rib således at den er elastisk. Men nej det gav ingen forskel.

Strømpe amok

 Jeg fortsatte min strømpestime, med et par stribede i to lyserøde farver. Og de blev straks taget i brug.

Der er stadig meget tilbage af den lyserøde, mens den gammelrosa, næsten blev brugt op. Så mon ikke den lyserøde har været et 100 gr. nøgle. Det vides ikke med sikkerhed, da det lå i kassen uden banderole.

Jeg havde dem på i flere dage, og bagefter opdagede jeg at der allerede var et hul i en af de lyserøde striber under foden. Så nu må jeg have stoppenålen frem.

Jeg havde sådan set ventet det, da det ind imellem virkede som om at garnet var splittet op, forstået på den måde at enkelte af trådene var knækket. 

Men de er dejlige at have på, da det lyse garn indeholder noget merino så de er super bløde. De skal nok blive slidt op, for lige så snart hullet er stoppet, så er de på vej på fødderne igen.