Lige om lidt er januar gået, det har været og er en mærkelig måned.
Jeg kom godt ind i 2022 uden de store fald ballader, bare mig og min kat, jeg lavede lidt god mad, med appelsin mousse til dessert og bagte kransekage til midnat, men der var meget, så spiste af det hele aftenen. Hen mod midnat drønede nogen store kanonslag af tæt på min blog, så jeg kunne mærke vinduerne blafre, da jeg stod og kiggede ud.
Det blev hurtigt hverdag igen og min tid har gået med arbejde og alt det kedelige i weekenderne. Sofie og jeg har gået en enkelt tur i år og Amalie og hendes lille familie har været her en weekend, så der har skam været tid til lidt hygge også.
Coronaen er kommet tættere på, daginstitutionerne er blevet ramt og for 1½ uge siden blev det så Sofies tur og i torsdags fik jeg feber, men en kviktest fredag var negativ og der var først tid til pcr i går mandag, og ja som i måske har gættet så var den positiv. Så nu sidder jeg her , jeg hoster og har en smule ondt i halsen. Det værste er at jeg ikke kan koncentrere mig så længe af gangen. Så nu skal jeg have en snak med mit arbejde senere på ugen, for måske at få mulighed for at arbejde på nedsat tid, jeg har jo arbejdsstation herhjemme.
Her i januar har jeg hæklet lidt og syet lidt, men jeg kan ikke blive færdig, det er som om koncentrationen forsvinder når jeg prøver at forstå hvad det er jeg skal som det næste i projekterne. Det er så frustrerende.
Jeg læser stadig Harry Potter, jeg mangler 2 bøger nu, men det er hyggeligt at læse dem igen, nu hvor det er 20 år siden den første udkom og altså 20 år siden jeg læste den.
Solen skinner i dag, ikke fra en skyfri himmel, men alligevel.
Pas på jer selv derude