søndag den 6. december 2015

Julekalender og adventsgave

Yderligere 5 skuffer er blevet åbnet, yderligere 5 breve te er kommet til. Den fra den 1. december er drukket, smagte dejligt af kamille og jordbær, desværre fik den trukket for længe i koppen, så mælkebøtterodens bitterhed blev for gennemtrængende.
Men nu ryger disse 5 i tasken, til de varme kopper på arbejdet.


Adventspakken i dag stod på lakridskugler med hvid chokolade rullet i hindbær pulver. Lyder lækkert men denne gang vil jeg prøve at beherske mig og ikke bare tømme glasset.


1 kommentar:

  1. Jeg kender godt det der med at tømme glasset. Jeg kom til at åbne et glas brændte mandler i går.....

    Sikke dejlige kalendere du har.

    SvarSlet