fredag den 25. december 2015

Mandelgaven

For første gang i omkring 30 år, skulle jeg holde jul med mine kusiner og deres familier samt min morbror og tante. Jeg har været lidt bekymret over julen i år, da det var første gang uden mine piger. Så det var dejligt at skulle noget helt andet denne jul, det var en ny begyndelse for mig og julestemningen indtraf lige så snart jeg trådte ind i min kusines hus. Tror det er første gang i mit liv jeg har set så stort et træ i en stue, (de har loft til kip) åh det var flot.

Nå men det var den mandelgave, det skulle handle om ;-). Den skulle jeg sørge for, da jeg åbenbart er den kreative i familien. Den skulle kunne du til alle aldersgrupper yngste mand er 10 år og ældste er 74 år. Så der skulle tænkes.
På facebook er jeg med i en hæklegruppe, og her havde jeg set en masse indlæg med dukker etc. med opskrifter fra Lalylala, der både kan findes på Etsy og Ravelry. Jeg kiggede på hendes hjemmeside og blev straks forelsket. Der blev købt opskrift og hæklenål og bomuldsgarn fundet frem.

Det blev den ældste af børnene, der fik mandlen, han er 22 og han mente nok at kæresten ville snuppe dem med, når hun tager tilbage til Ålborg og studiet i januar måned. Så gaven faldt i rigtig god jord, dejligt


Koglen måtte jeg lave 2 gange, da jeg kom til at vælte en kop te og te det pletter voldsomt. Så mandag var det på den igen, men 2 dage er jo også nok til sådan en lille sag. Dådyret har samme størrelse, som snemanden og koglen, selvom det ikke helt ser sådan ud på billedet.


6 kommentarer:

  1. Sikke en skøn mandelgave.
    Vi fik Kähler-surprise-mandelgave, - to Cono-stager. Den faldt også i god jord.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja det kan jeg tænke mig, havde ikke været helt godt her, tvivler på en ti-årig ville sætte pris på dem.

      Slet
  2. Dejligt at det blev en god jul, og super søde dukker, kan godt forstå de faldt i god jord.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lalylala er en meget farlig dame at besøge, er dybt forelsket i alle hendes dukker ;-)

      Slet
  3. Slik en flott premie du har laget!

    SvarSlet