Ja det er jo ikke fordi det er så nemt at komme ud af sengen når man har ferie, men her til formiddag kom vi op i en fart. Der lød nemlig et værre rabalder fra stuen, noget var faldet på gulvet.
Lige indenfor i stuen lå min Amaryllis på gulvet, nu kunne den lille potte ikke længere holde til presset fra de tunge blomster. Så nu har jeg den ene stilk i en vase og selve planten ser noget ynkelig ud.
Sådan her så den ud forleden
Sådan ser det så ud i dag, i vasen
Og selve planten
Jeg håber knoppen klarer det, den ser lidt hængende og trist ud.
Men vi kom op og igang, så nu er julen osse pakket ned her i lejligheden, nu tror jeg at der skal noget kulør ind til at opveje det triste grå vejr. Så jeg kan komme lidt nemmere hen over vinterdepressionen, der hele tiden lurer i baggrunden.
Uha da, - man bliver jo forskrækket, selvom det "bare" er en blomst, der laver balladen.
SvarSletDet er godt at få ryddet julen væk og give plads til lidt forårsfarver. Det bliver lysere for hver dag nu, - kan det ikke hjælpe lidt på humøret?