fredag den 14. juli 2017

Der er blevet strikket trods roderiet

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg bruger meget tid på Pinterest, også alt for meget, men der er altså rigtig mange gode ideer at finde der.
Her fandt jeg blandt andet April -pullover designet af Isabell kraemer og den måtte jeg jo helt klart strikke.
Så jeg købte garn og gik i gang, og den har været færdig længe, ja siden engang i midten af maj. Men har jeg fået taget billeder af den, næ det har jeg ikke. Jeg har jo ikke nogen hjemme til at tage de billeder, hvor jeg har den på. (Må have lært katten at fotografere !)

Men nu er der taget billeder, men gode er de ikke, man kan rigtig se hvordan den hænger og har for megen vidde i halsen.
Men nu får i de ucensorerede billeder


 Det smukke mønster, som jeg faldt for


Jeg har strikket i Esther fra Permin, et super blødt garn i 55 % Uld 45 % Bomuld. Det vil jeg helt klart bruge igen en anden gang.
Jeg bruger den meget, men bliver nødt til at finde på en løsning til den halsudskæring.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar