tirsdag den 11. juli 2017

Det roder stadig

Jeg er bare så meget bagud med at skrive indlæg her på bloggen, det er ikke fordi jeg ikke har oplevet noget eller har haft gang i strikkepindende, jeg har bare ikke haft overskud i hovedet til at samle mig om at skrive.
Men jeg vil lige så stille prøve at komme efter det, den næste måneds tid.
I sidste uge fik jeg endelig fuget og malet sidste gang omkring mine vinduer, nu mangler der bare fuger udvendigt og så reparationer, der åbenbart ikke hører med i det oprindelige udbudsmateriale. Så det bliver sikkert først når det er afsluttet og et godt stykke inde i efteråret.
Det bliver ikke til meget ferie i år, i det skærmen på min bærbare gik i sort, så de penge jeg havde lagt til side til ferien, måtte gå til en ny pc.
Så nu må der gerne meget snart være et job til mig derude, så der kan blive råd til en lille ferie og så jeg kan finde ro i mit liv igen.

Men midt i alt det roderi, fandt min Clivia ud af at blomstre igen, først troede jeg at blomsterne ville blive hvide, da knopperne så sådan her ud


Men så galt gik det ikke, den blev orange, som det sig hør og bør med den blomst.


og som det ses har den i år lært at den skal sætte stængel inden den blomstrer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar