mandag den 19. juli 2021

I virkelig god tid, påskepynt

Jeg har fået lavet mine påskekranse færdig, de er lavet af påskeliljer af æggebakker, som skrevet om i et tidligere indlæg. Da jeg blev færdig med skolen vendte overskuddet til de kreative og lystbetonede projekter lige så stille tilbage. Selv min strikke mojo er så småt ved at vende tilbage.

Men tilbage til kransene.


Jeg fik lavet 24 påskeliljer, og klippet ringe ud af en kraftig papkasse. Derefter er der placeret 6 blomster på hver side af ringen, således at de kan hænge i et vindue og være pæne at se på fra begge sider.

Her på de 2 næste billeder kan kransene se i nærbillede.




Der skal måske tilføjes lidt blade, når vi igen nærmer os påske, men for nu er de færdige.

Jeg havde på et tidspunkt lavet lidt af toiletpapirsruller, som jeg troede skulle være vintergækker til at sætte på kransene, men mine piger syntes det lignede fjerbolde, såååå de kommer ikke på for nu kan jeg også kun se dem som sådan.







torsdag den 8. juli 2021

Der er grønt derude


Jeg har gået rundt med nogen rygproblemer her de sidste par uger og har derfor gået til fysioterapi. Her fik jeg at vide at det bedste jeg kunne gøre var at bevæge mig og gå gå gå. ikke cykle da holdet i ryggen sad i hoftehøjde.
Så jeg har gået små ture hver dag, mest omkring Ringsted Å, som er det nærmeste natur herfra hvor jeg bor.
Der er ikke meget vand for tiden, men der er megen beplantning, så det er et meget grønt område at være i.
Der et væld af piletræer, der bøjer sig ned mod vandet og giver skygge. Det er ikke lykkedes at se om der er små fisk eller andet i skyggen. 
Men på et tidspunkt da jeg var dernede med Amalie og drengene, havde vi et net med og der fangede Amalie en Igle mellem sivene.





På et sted er der placeret en platform ud i vandet hvor man kan stå med en fiskestang, i rigtig gamle dage var det et sted hvor man kunne bade og dykke iflg. min morfar, jeg kan ikke huske om han kaldte det to mand eller tre mand, men han hentydede til dybden når man stod ovenpå hinanden, så der var dybt, dengang for næsten 100 år siden. 


Desværre vokser alt vildt dernede i området, brændenælder og tidsel bliver ikke holdt nede, det er fint nok med biodiversiteten, men det bliver lidt på bekostning af de nyttige planter der plejer at vokse i vandkanterne, såsom vild mynte og brøndkarse.





Jeg vovede mig dog lidt ind i nælde og tidsel helvedet og plukkede mig en fin buket, man kan da kun elske sådan en grøftekants buket.

 

mandag den 5. juli 2021

Altanen her og nu

Altanen trives, jeg har snart fået sat alle mine tomatplanter derud, og der er en smule blomster derude også.

Fotos er taget før dagens tordenvejr og mega regnskylle, hvor jeg vågede mig derud og rensede det hvide rækværk for alle de grønne alger.

Vi må ikke spule derude, da vandet fosser direkte ned til underboerne, men i dag udnyttede jeg at regnen fossede ned de selv samme steder. Det er med at sno sig.





Tomater og ærter op ad væggen under stuevinduerne.


De små orange tomater er så søde og saftige, så dem skal jeg have derude igen næste år.


En hel række af tomatplanter, samt den røde ampel med jordbærplanter i, har spist et enkelt bær i dag, det var det 3. i år og det ser ud til at der er et enkelt tilbage. Så det er med at nyde dem 😉



For enden af altanen står de store krukker med krydderurter, kål, bønner og morgenfruer, hvad man ikke kan se er at der kommer ærter op mellem alle disse planter, da jeg har prøvet at sætte dem og så se om det fungere med at blande tingene i krukkerne, så det både får et vildt udtryk, men også så det giver et lille udbytte, lige tilpas til en enkelt person.



Når man står i altandøren og kigger til venstre ser det sådan ud, og der kan lige placeres en liggestol der i midten af det hele.


Katten nyder at komme ud på altanen, især her hvor det har været varmt. Men i når de små fugle finder vej til altanen, så må jeg holde et ekstra øje med ham.
I aftes kunne jeg høre at han havde gang i et eller andet derude, og ganske rigtigt han havde fanget en bille, en ret stor en endda. Sofie var her på det tidspunkt så hun slog lige op på google for vi ville da vide hvilken bille det var, det viste sig at være en Oldenborre. Så jo der er liv på altanen på mange måder, for et par uger siden var der en del myrer derude, ret vildt når man tænker på at jeg bor på 1. sal.

torsdag den 24. juni 2021

Gendyrkning af Spidskål, episode 2

Hvordan går det med gendyrkningen af det der spidskål,  tænker du måske.  Jo det løber i vejret, det har sat blomster af, de fineste gule blomster.








4 kronblade i den klareste gule farve.



Det er meget dekorativt, det er så også hvad jeg vil sige om det, nu er det prøvet og jeg har fået en billig blomst i krukken, men jeg gentager det nok ikke.


Roserne blomstrer

Jeg holder meget af roser, særligt dem der dufter. Jeg holder meget af alle de forskellige farver, både de skarpe og de douche farver. Da jeg havde have lykkedes det mig aldrig at få dem til at trives, om det er fordi jorden her i Ringsted er meget leret, det ved jeg ikke.

Amalie er jo flyttet op til Odsherred og i deres have står der de skønneste roser både frit som buske og op af espalier. Og de har alle hver deres dejlige dufte. Jeg fik lov til at plukke nogen og tage med hjem, da jeg var deroppe. Desværre tænkte jeg ikke på lige at svøbe noget fugtigt køkkenrulle om stilkene, så de har hængt noget efter jeg kom hjem.

Denne her ferskenfarvede er 2 meter høj og står op af en bue ved deres terrasse. 


                       


Den lyserøde er en forholdsvis stor busk og dufter helt vildt bare man passerer busken.




Mine morforældre holdt også meget af roser, så hvad var mere naturligt end at plante roser på kirkegården. Særligt min morfar havde en forkærlighed for de gule roser, så selvfølgelig er der en gul af slagsen på deres grav.
Jeg var en tur forbi dem tidligere i dag, og nu efter 8 år er de så småt ved at have fat.  Særligt den gule og den orange buketrose, den sidste har det dog med at få rust på bladene, hvert år krydser jeg fingre for at den slipper dette år.





Den lyserøde her er lidt bagud, der er faktisk kun den her ene blomst i år og heller ikke mange flere blade end hvad kan skimtes her på billedet, men den får lov at blive. Og så håber jeg at den får bedre fat inden næste år, ellers må jeg overveje at skifte den ud.



Så der er nok at nyde i øjeblikket og ellers må jeg en tur i havecentret og snuse til  roserne der. Og så prøve ikke at købe så meget, hvilket egentlig ikke burde være så svært når man kun har en altan.

 

fredag den 18. juni 2021

Altanen trænger til lidt kærlighed

Som skrevet i et tidligere indlæg har altanen været noget forsømt, dette forår og tidlige sommer, men nu er jeg ved at komme ovenpå igen nu skolen er overstået. Så bliver der tid til at gøre noget ved krukkerne derude.

Forårsblomsterne står stadig, stedmoderblomsterne fylder fint i deres krukke og trillingeblomsten står sammen med en rosetplante, som jeg ikke kan huske navnet på står i en anden.



Rosmarinen står så fint og blomstrer. Det samme gør purløgen og jordbærplanterne har også blomstret. De har alle klaret sig uden megen kærlighed fra min side.







En enkelt tomatplante har fundet vej til altanen.

Jeg har ikke fået sået det store derude endnu, lidt ærter (hvoraf kun halvdelen er kommet op), en enkelt buskbønne plante (der var forspiret herinde) er placeret i en krukke, sammen med de par morgenfruer, der er kommet frem af de frø, der har fået lov at overvintre i krukken på altanen.

Men i næste uge, må jeg i gang derude, så jeg måske kan få nogle fine krukker med masser af blomster igen i år.


Forsøg med at gro nyt fra grønt affald.

Jeg har læst rundt omkring om gendyrkning af grøntsager, f.eks. skulle man kunne plante rodenden af forårsløgene i stedet for at smide dem ud. Men jeg har spist rigtig meget spidskål, så en dag satte jeg resolut enden af et godt brugt spidskål i en af krukkerne på altanen. Så kunne det jo passe sig selv derude.

Først kom der lidt lilla kulør på og efter en uge kom der lidt højde på midten af kålet. ( den 27. maj)


Efter endnu en uge havde der dannet sig blade op fra midten.


Og så fik den ellers fart på med at sætte blade.





Og nu her den 17. juni er den klar til at blomstre. Måske kan man spise bladende, men det var ikke lige det jeg havde forestillet mig for en måned siden da jeg satte det ude i krukken.