lørdag den 7. januar 2012

Jeg har været i køkkenet

ja det kan godt være det er en mærkelig overskrift, men men at lave mad er IKKE min ynglingsbeskæftigelse. (eks. juleaften skulle jeg lige hjælpe med de brunede kartofler, så jeg blev udstyret med forklæde og mine svogre mente at der burde tages et billede). Jeg kan godt, men jeg har en mand der kan og som kan lide det.

Men i dag, havde jeg taget Osso Buco op fra fryseren og det er jo simremad, det kan jeg godt lide, det kan tilberedes i god tid og så klare sig selv ;-)
(Thomas var så ovre i hallen og se håndbold, Ringsted vandt over Vejle).

Sådan så gryden ud, da ingredienserne var brunet og alt hældt i og klokken kun var 16.  Det ser da appetitligt ud, hvordan det ser ud nu ved jeg ikke, Thomas har overtaget køkkenet, og lige om lidt skal vi spise.


Tomaterne er et glas af dem jeg henkogte i sommer. Det er så en af de ting jeg elsker at lave i køkkenet, syltning og bagning, det er lige mig.
Så madindlæg skal i ikke blive nervøse for at der kommer mange af her ;-).

fredag den 6. januar 2012

blog-besvær af de hyggelige

Forrige indlæg var ikke så nemt at få skrevet, da katten lige havde valgt sin halve inde/kæletime, mens jeg sad her ved computeren. Så det foregik sådan  her


Det resulterede i mange slåfejl, så der måtte lige rettes, da han var smuttet ud igen.

Mere pink

Torsdag stod den på IKEA-tur, med yngste og en af ekstra-døtrene (med hendes bil og ældste barn). Vi skulle ikke have andet end en enkelt DVD-reol til værelsets makeover og lidt rammer. Så for en gang skyld kunne vi klare os med 200 kr.  Skønt ;-)

Hjemme igen passede vi lige børn et par timer, inden vi gav os i lag med samling og opsætning af reolen.


Den blev pyntet med lyskæde fra Frk NØ, en af hendes julegaver.

En billedramme har fået en gang euforiserende neonpink maling,  det samme er ved at overgå min gamle tegne-mand, ,der er færdig med at have et anonymt liv  ;-)

Men han ser nu ikke helt utilfreds ud, her efter første lag

Tilsidst lige en lille pink klat fra haven


God fredag aften alle sammen

Godmorgen Fredag

Så  gryede dagen endelig ;-)
Kan i have en dejlig fredag alle sammen

onsdag den 4. januar 2012

Pink på pige-værelset

Hvad var det så der skulle ske på Amalies værelse som krævede retro-tapet ??  Ja det var nu ikke så meget ;-)  Reolens 2 skabslåger skule have lidt farve, den har længe været helt hvis,men det er så sandelig slut nu. Se bare



Sådan ser reol-væggen ud lige nu, men hun er kun lige begyndt. Væggene er hvide, selvom de på billederne her ser lyserøde ud. Det er snyd, de er meget hvide.
Der står billeder rundt omkring og der er en flaske neon-pink maling og en tube flouriserende pink maling, der frister.
Så der skal nok blive mere pink ;-)

tirsdag den 3. januar 2012

København tur - retur

Mandag var jeg en smut i København, havde lige et hul i en tand og det måtte jo hellere laves.  Av det gjorde ondt i pengepungen.
Amalie havde aftalt ose-tur til København med en veninde, og da søndagen var brugt til oprydning etc. på hendes værelse og hun derfor havde fået trang til en mindre værelses makeover, havde vi aftalt at mødes og slå en smut indenom RetroVilla  ;-).
Så det gjorde vi, og hold da op, der var meget at vælge imellem, ikke den nemmeste opgave, Amalie kom på der, men vi endte med et par stykker tapet.


Hvordan det bliver brugt får i et se en anden gang.

Nå men så tog de to piger videre ud i byen, og jeg gik lige en tur i Tutein og Koch, efter lidt forskellige kreative småting. Blandt andet måtte jeg i år eje en lille Moleskine kalender i rød, nu skal jeg så bare huske at få skrevet i den. Kræver så lige at man også har noget at skrive med i sin taske.  Ja så røg der også lidt masking-tape og noget neonfarvet muresnor i kurven. Det ser jo lidt sjovt ud det der bliver fremstillet rundt omkring. ;-)


Herefter jeg gik mod hovedbanen og toget hjem.  Puh ha hvor de frister, de der pølsevogne på Rådhuspladsen, den der duft af hotdogs , uhmmm  ;D, men havde ikke tid i mandags toget skulle nåes.

På vejen hjem funderede jeg lidt over byens forandringer, specielt alle de lukkede steder.  For 30 år siden når vi var i København for at gå i biffen og få noget at spise, kunne vi godt lide at spise på Copenhagen Corner (der lå i underetagen på Industrienshus på Rådhuspladsen) eller på Aporta på Kgs. Nytorv.
Begge steder er i dag lukket, og det samtidig med at vi vel egentlig idag mere har alderen til disse restaurenter end vi havde dengang.

Kameraet var blevet hjemme i nr. 16, så har ingen billeder af diverse byggepladser i det centrale København.

Nytårsaften

Ja det er jo efterhånden nogen dage siden, og jeg skal da lige hilse og sige at vi ikke har ligget på den lade side ;-) mere om det i et andet indlæg.

Vi var alene os 4 i nr. 16 nytårsaften, ihvert tilfælde medens vi spiste, vores hof-nytårs middag.  Fondue har været på bordet siden pigerne havde en rimelig alder til at kunne forholde sig til "åben" ild på bordet.

Vi bruger bouillion i gryden, så der er ingen os i stuen. Og det passer til alle typer af kød. Denne aften havde vi valgt kylling, kalv og krondyr. Derud over havde vi store champignoner og cocktailpølser, til at spidde og putte i gryden.


Til dessert havde vi, som sædvanlig Chokolade Mousse, som var anrettet i rødvinsglas.


Senere på aftenen dukkede Amalies veninde op, så blev der snakket, grint og lavet drinks,  Pina Colada (man har jo ikke trådt sine tidlige voksen sko i 80'erne for ingen ting)  og Brand biler.

Vi havde ikke anskaffet nogen raketter eller andet larmende, der er jo masser af den slags i sådan et parcelhus kvarter, uden at vi behøver at deltage aktivt.  Måske også endnu en af fordelene ved at have piger. ;-)